Drømmer du om at flyve gennem luften, lave saltoer og mærke suset, når du rammer trampolinen? På Berns’ springlinje får du netop det – masser af spring, teknik og udvikling i et topmoderne springcenter.
På springlinjen er der masser af tid til at arbejde med dine spring. Træningen er struktureret, så du får teknisk træning, grundtræning, styrke og koordination. Vi arbejder med både bane, trampolin og andre redskaber, så du kan udvikle dig på flere områder.
Og husk: hvis du slet ikke kan få nok af spring, kan du supplere springundervisningen med vores mange forskellige valgfag, f.eks. TeamGym, tumbling eller FaceOff.
Det vigtigste er ikke, om du har sprunget før – det vigtigste er, at du vil det. Vi niveaudeler vores undervisning, så du får udfordringer, der passer til dig – uanset om du er nybegynder eller mere erfaren springer. Vi hjælper dig med at nå dine mål, lære nye spring og arbejde på sammensatte serier.


På springlinjen er det fedt, fordi normalt ude i klubberne er det meget holdet, der er fokus på, hver her kommer trænerne lidt mere individuelt ind, så man kan udvikle sig.


Vi har et af Danmarks største springcentre fyldt med specialudstyr. Her er både stortrampoliner, megatramp, fasttrack, rytmegulv og skumgrav – så du får plads til at udfolde dig og skrue op for dine ambitioner.
Springlinjen deltager aktivt i skolens opvisninger og fælles gymnastikarrangementer. Som elev på springlinjen får du også en helt særlig rolle i vores mange forårsopvisninger. Desuden har du mulighed for at deltage i SpringCup Berns samt Efterskole DM i TeamGym (enten drenge-, pige- eller mixrække, kommer an på tilslutningen).
Når vi er ude, får du for alvor mulighed for at vise, hvad du har lært og samtidig møde andre med samme interesse som dig.
På Berns bliver du en del af et lille fællesskab midt i det store – og kommer helt tæt på dine klassekammerater. Vi spiller sammen, griner sammen og lærer sammen, og vores hyggelige lokaler giver altid genlyd af musik og grin.
Undervejs vil du ikke blot udvikle dine egne evner som musiker; du vil også opleve, hvad det vil sige at indgå i et kreativt fællesskab, hvor vi spiller sammen. Kom og vær med!

Underviser i spring og gymnastik.

Underviser i spring og gymnastik.


Underviser i spring og gymnastik.

Underviser i spring.
Provinsens første seminarium “Bernstorffsminde” blev bygget på stedet i 1795 og virkede til 1827. 100 år senere oprettedes en friskole i en af de gamle bygninger og i 1960 tillige en efterskole. I dag er Berns kun en efterskole. Vi optager 235 elever fordelt på tre 9. klasser og otte 10. klasser
Bernstorffsminde 4
5600 Faaborg
Tlf.: 62 65 12 29
info@berns.dk
2023 | BERNSTORFFSMINDE EFTERSKOLE | Cookie- og privatlivspolitik