På Bernstoffsminde Efterskole kan du møde andre ligesom dig. Andre, der også drømmer om at dyrke musikken, som elsker at nørde og nørkle med musikgrej – og som bare gerne vil spille og skabe.
Uanset om du er sanger eller guitarist, kan et par akkorder eller hele symfonier, har vi plads til dig på musiklinjen. Dit niveau er ikke så vigtigt; det vigtige er, at du har drive og energi til at dyrke musikken.
Musiklokalet er et af de hyggeligste steder på efterskolen. Her er der god stemning, der er plads til grin, og tre dygtige og erfarne musiklærere står klar til at byde dig velkommen. Som linjemusiker står døren til øvelokalerne altid åben – så du kan kigge forbi og jamme lidt, hvis inspirationen nu rammer i fritiden.
Vælger du linjefaget, har du musik på skemaet tre gange om ugen – á 90 minutter hver gang. Det er rigtig meget musik – og tid til at fordybe dig og blive endnu bedre til dit yndlingsinstrument.
Hvilket instrument vil du gerne spille? Alle muligheder står åbne, og vores to dygtige undervisere har erfaring med langt det meste. Du får mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig, uanset om du spiller bas eller trommer, synger eller skriver sange.
Vi arbejder med alle genrer inden for rytmisk musik – og du har rig mulighed for at præge undervisningen og føre os i retning af netop dit yndlingsnummer. Vi dyrker sammenspillet, og her oplever du for alvor, hvad det vil sige at spille i band og dele musikglæden med andre ligesindede. Vi arbejder desuden med musikteori og kommer omkring både node-, rytme og hørelære.


Før jeg kom, havde jeg egentlig bare håber på, at jeg kunne få målmandstræning, men da jeg kom her, fandt jeg ud af, at Berns har en rigtig god keepertræner. At det ikke bare er et eller andet tilfældigt. Jeg har udviklet mig meget med mere specifik træning.


Er du en gear-freak? Så er du kommet til det rette sted. Vores flotte musiklokaler råder over topmoderne instrumenter fra alle de rigtige mærker – så du kan få lige den sound, du drømmer om.
Og så har vi selvfølgelig også lydstudie, mixer-udstyr og redigeringsværktøjer til rådighed. I fritiden kan du og vennerne indspille musik og bruge studiet alt det, I orker.
Som elev på musiklinjen skal du selvfølgelig også selv ud at spille! Stå på scenen og mærke suset. Under skolens kulturuge, kommer du og resten af musiklinjen til at udgøre orkestret – hvis du altså ikke er på rollelisten. Og så tager vi på turné og optræder, både ude af huset og til arrangementer på skolen. Det er noget helt særligt!
På Berns bliver du en del af et lille fællesskab midt i det store – og kommer helt tæt på dine klassekammerater. Vi spiller sammen, griner sammen og lærer sammen, og vores hyggelige lokaler giver altid genlyd af musik og grin.
Undervejs vil du ikke blot udvikle dine egne evner som musiker; du vil også opleve, hvad det vil sige at indgå i et kreativt fællesskab, hvor vi spiller sammen. Kom og vær med!



Provinsens første seminarium “Bernstorffsminde” blev bygget på stedet i 1795 og virkede til 1827. 100 år senere oprettedes en friskole i en af de gamle bygninger og i 1960 tillige en efterskole. I dag er Berns kun en efterskole. Vi optager 235 elever fordelt på tre 9. klasser og otte 10. klasser
Bernstorffsminde 4
5600 Faaborg
Tlf.: 62 65 12 29
info@berns.dk
2023 | BERNSTORFFSMINDE EFTERSKOLE | Cookie- og privatlivspolitik