Svømning

Svøm, svøm, svøm!

Vi tilbyder et seriøst og målrettet træningsmiljø. Du har mulighed for at svømmetræne op til 10 gange om ugen. Hertil kommer såkaldt drylandtræning, obligatorisk gymnastik og styrketræning. I linjefag Svømning har vi 3 hold, som vi deler efter forudsætninger, interesser og motivation. Vores tilgang er, at vi garanterer alle svømmere uanset niveau, klub og forudsætning at blive bedre. Hele vores setup er i al beskedenhed fuldt på højde med de allerbedste klubber i landet. Vores tilgange er innovative og velovervejede. Vi tilpasser træningen til dine specialer og forudsætninger. Vi vægter teknisk træning meget og bruger en del tid på videoanalyse.

Vi har vores helt egen svømmehal på skolen og det er kun os, der bruger vores svømmehal. Vi anbefaler, at du som svømmer bevarer dit klubtilhørsforhold, så du også har mulighed for eksempelvis at tage med klubben på træningslejr og til stævner. Vi afholder hvert år mindst to officielle stævner og hertil nogle uofficielle stævner. Hvis du ikke er medlem af en svømmeklub, kan vi tilbyde, at du stiller op for vores svømmeklub, Berns Swim Team.

Vi har et samarbejde med TYR Danmark, hvor du som elev får rabat på alle TYR-produkter.

Skal du være en del af
Bernstorffsminde Efterskole?

SVØM, SVØM, SVØM

Dine undervisere

Steven Boer

Tidligere cheftræner i Ringe Svømmeklub. Alle Dansk Svømmeunions træneruddannelser. Varetaget flere bestyrelsesposter. Tilknyttet Ringe Svømme-Klub i 25 år. Går i fritiden på jagt.

Simon Ditlevsen

Tidligere cheftræner i blandt andet Silkeborg Svømmeklub. Kandidat i idræt fra Bowling Green State University. Idrættens Træner Akademi, ITA, DIF’s højeste træneruddannelse. Livredningsdommer. Klubtræner, high school træner og universitetstræner i USA. Medlem af Svoems mesterskabsudvalg.

René Thomsen

DR’s faste ekspertkommentator siden 2013. Tidligere formand for Dansk SvømmeTræner Sammenslutning, DSTS. Uddannet på Danmarks Trænerskole, den højeste svømmetræneruddannelse i Danmark. Medlem af en række udvalg under Dansk Svømmeunion. Hovedforfatter til Moderne Svømning, Dansk Svømmeunions grundbog. Tidligere færøsk landstræner. Har som træner deltaget ved alle typer internationale mesterskaber; NJM, EKM, EM, VKM, VM, World Cup og OL.

VORES

hverdag

Berns’ historie
Genveje
Følg os
Kontakt os
Berns’ historie

Provinsens første seminarium “Bernstorffsminde” blev bygget på stedet i 1795 og virkede til 1827. 100 år senere oprettedes en friskole i en af de gamle bygninger og i 1960 tillige en efterskole. I dag er Berns kun en efterskole. Vi optager 235 elever fordelt på tre 9. klasser og otte 10. klasser

Kontakt os

Bernstorffsminde 4
5600 Faaborg
Tlf.: 62 65 12 29
info@berns.dk

2023 | BERNSTORFFSMINDE EFTERSKOLE | Cookie- og privatlivspolitik