logo

BE i tæt opgør mod Hjemly

BE´s drenge 1 var tirsdag i kamp mod lokalrivalerne fra Hjemly. Kampen startede jævnbyrdigt med et BE-hold, der stod godt på banen og kun tillod Hjemly små rum til deres ellers kombinationsstærke spillere.

Langsomt tiltvang hjemmeholdet sig dog mere spil og formåede med gode sideskift at åbne BE-drengenes defensiv. Et hurtigt opspil endte med en fri Hjemly-spiller på kanten af feltet, og en flot afslutning efterlod Victor Månsson chanceløs i målet.

Målet gav Hjemly et øget overtag, og ti minutter senere kunne de øge føringen til 2-0.

BE var nu mere presset og kun en flot redning af Månsson i målet holdt pauseføringen ved de 2-0.

2. halvleg startede med et mere optimistisk BE-hold, der nu langsomt fik mere boldbesiddelse og igen stod bedre i den defensive del.

Efter 20 minutter uden de store chancer drev tilbagevendte Christian Porsmose bolden frem og fandt med en god aflevering Emil Hedemand i dybden. Med et godt indlæg til bagerste stolpe fandt Hedemand en fremstormende Mikkel Kaas, og efter et godt forsøg – der blev reddet på stregen – kunne Porsmose flot følge op på riposten til 2-1.

Dermed var spændingen i kampen genskabt, og fem minutter senere var BE endda uhyre tæt på det store comeback. Mikkel Kaas flugtede bolden på undersiden af overliggeren, og kun med yderligere hjælp fra stolpen lykkedes det Hjemly-keeperen at klare på stregen.

De sidste minutter forløb med tilløb til chancer i begge ender, men opgøret endte uden yderligere scoringer.

En rigtig flot indsats af drengene, der især i 2. halvleg viste både moral og styrke til at udfordre et stærkt Hjemly-hold.

DP

Dagens hold:

Mikkel Kaas Rasmussen
Mikkel Ravn Hansen
Sebastian Serup Hansen
Casper Hjerrild Kristensen
Rasmus Isbrandt Lismann
Kristian Møhring
Victor Jung Månsson
Anton Dunk Olsen
Marcus Bramskov Brandt Rasmussen
Julius Maahn Skyggebjerg Thomsen
Kasper Back Thomsen
Viktor Mühring Christensen
Emil Hedemann
Christian Baardesø Porsmose
Albert Lacuhr Jacobsen

Se flere
Bernstorffsminde 4
5600 Faaborg
Telefon: 62651229
E-mail: info@berns.dk