Fredag eftermiddag drog to spændte håndboldhold fra Bernstorffsminde til Oure for at spille træningskamp.
Den første kamp spillede pigerne. Det var en tæt og jævnbyrdig affære med godt forsvarsspil i begge ender. Eftersom det var pigernes første kamp, var de gode til at finde hinanden, og de kæmpede med alt de havde. Det sidste kvarter var der ikke så mange kræfter tilbage og det endte med et lille 5-målsnederlag.
Drengene spillede efter pigerne. Som i pigekampen kæmpede drengene rigtig flot. De var oppe imod et meget stærkt Oure-hold, men på trods af det holdt drengene fra Bernstorffsminde modet oppe. De fightede flot hele kampen.
Det var således to optimistiske trænere, som tog tilbage til Bernstorffsminde med gode forventninger til resten af håndboldåret.